SAM3, Kippervig 3, 2013

Den spanske kunstner SAM3 arbejder med både installations- og videokunst samt gavlmalerier, og har lavet værker i hele verden. SAM3 er mest kendt for sine enkle grafiske værker, hvor silhuetter og skygger af menneskeskikkelser i forskellige positurer pryder gavle, mure og facader.

SAM3’s værker tager ofte direkte afsæt i det (by)rum, han arbejder i, hvor han med en ironisk og poetisk tiltag stiller spørgsmål ved vores daglige vaner og sociale mønstre. SAM3 arbejder også ofte med symboler som rødder, stiger og figurer med overdimensionerede hoveder.

I 2013 besøgte SAM3 Horsens, hvor han lavede tre værker rundt i midtbyen. Ét af de værker er ’Laberinto Social’ (social labyrint) i Kippervig, hvor menneskeskikkelser snor sig rundt på gavlen og med næsten akrobatiske evner danner en menneskelig labyrint og pyramideform på facaden.

Værket blev senere fjernet i forbindelse med renovering af facaden.

Fotos: Henrik Haven

SAM3, Kippervig 3, 2013
Kippervig 3
8700 Horsens
Find vej