Frau Isa, Allegade 67, 2021
Den østrigske kunstner Frau Isa er oprindeligt uddannet grafiker. Hun har designvirksomhed sammen med sin mand, hvor der skabes illustration og grafiskdesign. Frau Isa har igennem en længere årrække arbejdet med gadekunst og værker i det offentlige rum. Frau Isa henter inspiration i alt fra sine nære omgivelser, særlige farvetoner på bygninger og planter til retro modefotografier fra 1940-60’erne. Siden sin debut som street art-kunstner for mere end 10 år siden har hun udviklet en genkendelig stil, der emmer af positivitet, varme og figurer, der gentages på tværs af værkerne.
Værket på Allegade 67 er skabt i sommeren 2021.