Brad Downey, baggård, 2013
Brad Downey er en amerikansk kunstner, der til daglig bor og arbejder i Berlin. Brad Downey arbejder både med street art, digitale værktøjer, skulpturer og performances – ofte i det offentlige rum.
Som kunstner arbejder Brad Downey ofte med at omtransformere objekter i byrummet, hvor han bruger synsbedrag og humor til at skabe forundring og refleksion over den verden, vi lever i. Det kommer særligt til udtryk, når Downey ændrer hverdagsobjekter, vender dem på hovedet, manipulerer og omarrangerer dem, så vi som beskuer skal kigge en ekstra gang for at forstå virkeligheden.
I 2013 besøgte Brad Downey Horsens, hvor han lavede flere værker, heriblandt installationsværket ’Cutting’. Værket er udført i en anonym baggård i Horsens midtby, hvor Downey har dubleret en beskæring (et ødelagt hul i en væg).
Fotos: Henrik Haven