Jul i Horsens
Når julemanden ankommer til inderhavnen, juletoget kører og borgmesteren tænder byens julelys, så er det for alvor jul i Horsens.
I december måned pyntes midtbyen op til jul, og fyldes med masser af stemning og aktiviteter.
De sidste år har man blandt andet kunne opleve en hyggelig iglo fyldt med oplevelser på Torvet, skøjtebanen på Rådhustorvet, en gammeldags karrusel midt på Søndergade, Komediehusets drillenisser, Luciaoptog, julemusik, juleudstilling i KUBEN, juletoget, juleboder og masser af andet julesjov.