Cinta Vidal, Houmannsgade 33, 2022
Værket “Neighborhood” af den spanske kunstner Cinta Vidal blev skabt til gavlen på Houmannsgade i 2022.
Værket er inspireret af arkitekturen i området, der er blevet godt og grundigt twistet, vendt på hovedet, og sat sammen på kryds og tværs.
Cinta Vidal ser på mange måder sit arbejde som en metafor for de metoder, hvorpå vi former vores verden. Hun udforsker også den skræmmende umulighed der ligger i at forstå alt omkring os fuldstændigt, til trods for at vi stadig er i stand til at navigere gennem livets labyrint. Cinta siger om sine værker: “Jeg vil gerne have, at seerne genkender det, de ser, men ser det på en meget anderledes, ustruktureret, brudt måde.”