Forfatterarkiv: mime

Når Aarhus ringer efter Horsens

Hvad gør man, når man skal have en hjælpende hånd? Spørger naboen!

Dette var også tilfældet for kunst- og kulturprojektet ”BY i BY” under dette års Aarhus Festuge, hvor der blev skabt kreative alliancer mellem Mærk Byen Horsens, Kulisselageret og By i By-arrangørerne . Horsens netværket og de kreative udøvere tog derfor til BY i BY for at for at skabe et kreativt “Horsens i Aarhus”og dermed bidrage til denne spændende, midlertidige og organisk voksende kulturby på Bispetorv i Aarhus.

Med Århus’ nye udnævnelse som kulturby- og -region i år 2017, vil der komme mange kulturelle samarbejder i området de kommende 4 år. Mange af disse samarbejder ligger allerede i støbeskeen, og derfor har det været oplagt at invitere Horsens indenfor i festugen.

”Sagen er den at Horsens i disse år gennemgår en stor vækst i det kreative felt og deraf større synlighed i det kreative miljø”, udtaler Michala Mellson, koordinator ved Horsens Kommunes Kulturafdeling og Mærk Byen. ”Og lige netop derfor får vi denne chance for at lave et vindue til byens kreative kræfter i hjertet af Aarhus, og placeret i noget nær festugens bedste sendetid”.

 Repræsentanterne fra Horsens spænder bredt; fra street-atleterne i Horsens Parkour Klub, billedkunstnere fra hhv. Stormsalen og Horsetown, repræsentanter for FÆNGSLET og Horsens Teaterfestival, samt en god håndfuld aktører fra byens aktive musikliv: Jesse Twain & The Mindless Mob, Esben Kronborg, Steffan Jørgensen og André Saptefrati, og endelig; en oplevelse i børnehøjde med ”Anders Boysens Musiktime

”.

 ”For byens kunstneriske vækstlag er det en gave at kunne komme ud over bygrænserne med sin egen kunst, hvad enten det er musik, maleri, design eller andet, så selvfølgelig bakker vi 100 % op, når sådan en mulighed opstår,” siger Jeppe Vind, leder af KulisseLageret. ”Og som byens spillested, er det vores vigtigste målsætning at skabe liv og vilkår for byens eget rytmiske musikmiljø. De adspurgte musikere har da heller ikke tøvet 1 sekund med at takke ja til opgaven.”

Herlige mærkeligheder Mærker Byen Horsens

“The International Festival of Carrying Strange Objects Through the City” er navnet på den mærkværdige festival, som fandt sted på Søndergade den 24.maj.

Festivalen går i al sin enkelhed ud på, at deltagerne skal bære noget mærkeligt gennem gaderne i Horsens. Alle kan deltage og alle opfordres til at fotodokumentere deres  indslag og uploade på festivalens facebook-side.

Mærk Byen udlovede en T-shirt til det “mærkeligste objekt” der blev båret til “The International Festival for Carrying Strange Objects through the City”. T-shirten går til Erik Hansen for de imponerede objekter! Vi siger bare – Godt båret og tillykke!